Logo

Tilbage

09-10-2024 07:00:00

Produktnyhed - OmniFeed Pro

OmniFeed - Automatisk huldstyring

OmniFeed Pro fuldender den individuelle fodring via ESF og SSF. Med OmniFeed overtager en 3D sensor vurderingen af søernes rygspæk og sikrer dermed en præcis tildeling af foder efter den enkelte so's behov.

Automatisk huldstyring

Rygspækmålinger er tidskrævende og er ofte meget besværlige efter indsættelse i ESF, hvormed visuelle målinger som regel bliver anvendt til at vurdere søernes huld. Den visuelle måling er utilstrækkelig, og den store so kan nemt vise sig at være muskuløs "bodybuilder", hvorfor den visuelle vudering kan føre til et meget uens huld blandt søerne. Det optimale huld på søerne er 14-17mm i drægtighedsperioden frem mod faring (SEGES Innovation notat. nr. 2130). At holde søerne i et stabilt huld giver således markante foderbesparelser, da det kræver ca. 20-25 FE ekstra pr. mm rygspæk hvis soen er for tynd. Omvendt en foderbesparelse hvis soen er for fed.      

Antallet af dødfødte stiger ved 5. lægs søer når de er for fede. OmniFeed vil sikre at jeres søer er i det optimale huld, og dermed reducere antalle af dødfødte grise. Huldstyringen ved ældre og fede søer er også afgørende for at reducere benproblemer og aggresiv adfærd, hvormed sodødeligheden kan reduceres betragteligt, og holdbarheden hos de resterende søer øges. 

Automatisk foderjustering baseret på 3D sensor teknologi 

OmniFeed Pro er baseret på 3D sensor teknologi, som leverer data til vores patenterede softwareløsning. Den individuelle so registreres via 3D sensorens ca. 3.800 målepunkter dagligt. På baggrund af de mange data kan OmniFeed beregne et estimeret rygspæk. Hver 14. dag vil soens vil soens huld evalueres, og foderkurven justeres automatisk ind i jeres fodercomputer og mangementsystem. Målet er at lette arbejdet i stalden, og sikre en større præcision til glæde for soen og staldpersonalet. OmniFeed Pro er et fuld automatisk system, som ikke kræver nogen form for interaktion eller stillingtagen.

Udviklingen af OmniFeed Pro er sket i samarbejde med SEGES Innonvation P/S, som har bidraget med databehandlingen af den megen data. Igennem mere end 14 måneder er OmniFeed blevet anvendt til at vurderet huldet på mere end 1.000 søer ved i alt 5 besætninger i danmark.

 

Se en video præsentation af OmniFeed her: https://youtu.be/oMjeCP49Pp4

 

Kontakt

Vil du vide mere så kontakt Bopil på +45 7440 7025

Kontakt os nu

Vores specialister sidder klar til at vejlede dig på

+45 7440 7025